Mål
Automatisk berigelse og validering af nye kundeemner (leads).
Udfordring
To medarbejdere i marketingafdelingen, brugte 13 timer om måneden på at berige og validere nye kundeemner i Alphalyse’s Microsoft Dynamics CRM-system, med firmadata fra kundeemnernes firmaprofil på LinkedIn. Således kunne de to medarbejdere bedre målrette deres markedsføring. Med tiden steg medarbejdernes arbejdsbyrde gradvist, da virksomheden tilføjede flere og flere kundeemner til CRM-systemet.
Løsning
En kontorrobot overvåger nye kundeemner oprettet i et CRM-system. Når et nyt kundeemne bliver oprettet, søger robotten automatisk firmaets LinkedIn profil via Google. Ud fra søgningen finder den firmaet’s LinkedIn profil. På firmaet’s LinkedIn profil læser robotten relevante informationer som: Hjemmeside, telefonnumre, branche, firmastørrelse, hovedkvarter, firmatype, etableringsdato, specialer og link til LinkedIn firmaprofiler. Disse informationer skrives ind i CRM-systemet af robotten. Robotten afslutter processen med at skrive dato og tidspunkt for opdatering i et felt i CRM-systemet. Hvis robotten ikke kan finde kundeemnet på LinkedIn med 100% match, ændres status i CRM-systemet, så en medarbejder kan tjekke dette manuelt.
Resultat
Robotten er i stand til succesfuldt at finde mere end 90% af de firmaer, som har en LinkedIn firmaprofil. Investeringen var tilbagebetalt i løbet af 8 måneder. Alphalyse har opnået en ensartet kvalitet i deres stamdata, og skal ikke længere selv vedligeholde disse. Det er også blevet lettere for dem at finde relevante kundeemner via LinkedIn. Endelig har de opnået en øget medarbejdertilfredshed, da de to medarbejdere i marketingafdelingen nu slipper for at udføre den, for dem, kedelige opgave.