Gratis guide – Effektiv og skalérbar administration med RPA
Hent vores gratis guide, og bliv klogere på, hvad RPA er og kan gøre for din virksomhed.
Hent guiden herHos Australian Bodycare klares alt omkring booking af fragt af en kontorrobot fra Digital Process
Den manuelle proces med at booke fragt til afsendelse af varer kan være både tidskrævende og dyr. Booking af fragt på leverandørens bookingportal kan i stedet automatiseres. Det kan give en større kundetilfredshed med hurtigere levering og færre fejl. Australian Bodycare har effektiviseret deres fragtbooking og har oplevet en øget omsætning på grund af salg via Amazon.
Australian Bodycare sælger en lang række af deres produkter på Amazon. En del af disse produkter lagerføres ikke hos Amazon, da Amazon karakteriserer dem som farligt gods. Ordrer på disse produkter skal afsendes fra Australian Bodycares lager i Danmark. Derfor skal Australian Bodycare booke fragt til ordrerne manuelt på den webbaserede fragttjeneste, de benytter.
Australian Bodycare fik en robotløsning, som varetager fragtbookingen, og i løbet af 2 måneder var investeringen tjent ind igen pga. den øgede omsætning. Esben W. Kristoffersen, som er Supply Chain Manager & Co-Owner hos Australian Bodycare, ser klare forretningsmæssige gevinster ved automatisk fragtbooking og fortæller:
”Robotten gjorde det muligt at sælge produkter på Amazon, som hidtil ikke havde været mulige at sælge uden ekstraordinært store administrationsomkostninger.”
Kontorrobotten logger ind på Amazon hver time og tjekker, om der er nogle nye ikke-afsendte ordrer. Hvis der er ordrer, udskriver robotten pluklister til lageret. Efterfølgende eksporterer robotten alle ordrer fra Amazon som CSV-filer. Robotten logger på fragttjenesten (Shipmondo) og henter de gemte ordrefiler, og fragten bliver hermed booket.
Robotten er i stand til succesfuldt at booke alt fragtrelateret til Amazon-ordrerne. Dette havde været en meget tung og administrativ byrde at gøre manuelt, hvorfor Australian Bodycare ikke tidligere solgte disse produkter på Amazon.
Hos Digital Process hjælper vi små og mellemstore virksomheder med at automatisere manuelle rutineopgaver med kontorrobotter – også kaldet Robotic Process Automation eller RPA.
Kom billigt og hurtigt i gang
Prøv en kontorrobot og mærk hurtigt værdien
Hold dig orienteret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til, hvordan kontorrobotter kan hjælpe din virksomhed til vækst og udvikling.