Få støtte til din nye kontorrobot

offentliggjort den 13. februar 2020

Du har sikkert også administrative medarbejdere, der laver rutineprægede, gentagende og manuelle opgaver, som en robot er meget bedre til?

Så kan dine medarbejdere bruge tiden på at udføre mere værdiskabende arbejde eller håndtere en stigende efterspørgsel.

Du kan nu søge tilskud på 25.000,- og 100.000,-, som frigives den 9/3-2020 for 25.000,- vouchers og den 6/4-2020 for 100.000,- vouchers. Tilskuddet på 25.000 kr. kombineres med deltagelse på en workshop, der skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på, hvor din virksomhed har brug for rådgivning, og hvem der er den rette rådgiver.

Krav for at modtage tilskuddet

Der er visse krav din virksomhed skal opfylde for at have muligheden for at kunne modtage tilskuddet. Din virksomhed:

  1. Har et dansk CVR-nr.
  2. Har en omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro.
  3. Skal afsætte ressourcer til implementeringen af ny teknologi.

Har vækstambitioner og et ønske om at forbedre jeres produktivitet.

Hvis din virksomhed møder kravene til en af de to tilskud, har du mulighed om at søge om tilskud til projekter med teknologisk nyhedsværdi for virksomheden, og projekter som tilfører væsentlig ny viden til virksomhed.

Specifikke krav til de to tilskud:

Tilskud på 25.000 kr. (foruden generelle krav):

  1. Din virksomhed har mellem 2 og 20 fuldtidsansatte.

Tilskud på 100.000 kr. (foruden generelle krav):

  1. Din virksomhed har mellem 3 og 249 fuldtidsansatte.
  2. Din virksomhed har en omsætning på minimum 2 mio. DKK i seneste årsregnskab.

Projektets karakter

Et projekt kan både have karakter af potentialeafklaring og/eller implementering.

Et potentialeafklaringsforløb har til formål at hjælpe dig til identificere, hvor I din virksomhed der er størst potentiale for at indføre ny teknologi, hvilke teknologier der er relevante for dig at investere i, samt hvad business casen er ved at investere. Konkret forventes det, at dit potentialeafklaringsprojekt indeholder størstedelen af nedenstående hovedaktiviteter:

  • Kortlægning af arbejdsprocesser i virksomheden
  • Afklaring af processer der kan digitaliseres/automatiseres
  • Afklaring af relevant teknologi til digitalisering/automatisering
  • Afklaring af tekniske og organisatoriske barrierer for digitaliseringen/automatiseringen
  • Forretningsudvikling
  • Udarbejdelse af ROI/business case/kravsspecifikation for investering i ny teknologi
  • Leverandøridentifikation og tilbudsindhentning

Et implementeringsforløb har til formål at hjælpe dig til at høste gevinsterne ved ny teknologi, du enten har investeret i inden for det seneste år eller indkøber i forbindelse med dit implementeringsprojekt. Konkret forventes det, at dit implementeringsprojekt indeholder størstedelen af nedenstående hovedaktiviteter:

  • Afklaring af tekniske og organisatoriske barrierer for gevinstrealisering af ny teknologi
  • Hjælp til teknisk integration af ny teknologi
  • Uddannelse af relevante medarbejdere i brugen af den specifikke nyindkøbte teknologi
  • Hjælp til gennemførelse af organisatoriske ændringer som følge af implementering af ny teknologi
  • Hjælp til leverandørstyring

Et konkret eksempel på et projekt kan være automatisering af administrative forretningsprocesser ved brug af softwarerobotter – også kaldet ”Robotic Process Automation” eller ”RPA”, som vi tilbyder her hos Digital Process. Vi kan enten hjælpe dig med en potentialeafklaring, hvor vi identificere, hvor RPA vil bringe mest værdi i din virksomhed eller vi kan hjælpe dig igennem et implementeringsforløb, hvori den valgte software robot bliver implementeret i din virksomhed. Hvis du gerne vil finde mere information om hvad RPA kan bringe af værdi i din virksomhed, kan du læse mere på vores hjemmeside her.

Find mere information om, hvilke projekter du kan søge tilskud til her eller kontakt dit lokale Erhvervshus.

Hvordan søger jeg?

Det er bedst at være på forkant med ansøgning da puljen hurtigt render ud, så kom i gang i god tid med forberedelserne. Du skal have udfyldt en Word-skabelon, hvor du opgiver diverse information om din virksomhed, samt information angående projektet. Det er meget vigtigt at svare omhyggeligt på alle spørgsmål. Værd opmærksom på, at Word-skabelonen kun kan anvendes til forberedelse, og når der åbnes for ansøgninger, er det kun online ansøgninger der bliver behandlet.

Word-skabelonen finder du her.

arrow-back