Forstå RPA på 15 minutter

Er du i tvivl om hvad RPA (Robotic Process Automation) er, og hvordan det kan hjælpe jeres virksomhed? Hent vores gratis guide og bliv straks klogere på fremtidens teknologi.

Hvad er RPA?

RPA står for Robotic Process Automation og kaldes i daglig tale også for kontorrobot eller virtuel assistent. Det er en softwarerobot udviklet til at automatisere administrative forretningsprocesser. Sagt på en anden måde: En kontorrobot er en software, der er kodet til at udføre en bestemt opgave. Opgaven udføres helt automatisk og med fuld sporbarhed. Tænk på RPA som et program på en computer, der er indstillet til at løse konkrete opgaver. Fordi det er en software, kan vi kode den til at gøre præcis det, i har brug for i virksomheden.

Modtag vores gratis guide ”Skab en effektiv og skalérbar administration med RPA"

Hvordan fungerer kontorrobotten?

Robotten efterligner menneskelige handlinger, men er meget mere effektiv og laver, modsat mennesker, ingen fejl. Den arbejder i alle relevante IT-systemer, interne som eksterne, på samme måde som jeres medarbejdere gør det. Det betyder at, der udover robotsoftwaren ikke skal ændres i eksisterende IT-infrastruktur. RPA-teknologien er endvidere velegnet til at bygge bro mellem IT-systemer, herunder også eksterne systemer og portaler, såsom kunder, leverandører og offentlige myndigheder.

RPA automatiserer administrative rutineopgaver – hvad betyder det?

Robotten kan lave alle de rutineopgaver, i ikke selv gider bruge tid på, men som stadig skal udføres. Det kan være mange forskellige former for opgaver, fx salgsordreoprettelse, fragtbooking eller momsnummer verifikation. Disse tre eksempler er meget forskellige, og når vi nævner dem her, er det også for at give dig en fornemmelse af, hvor meget forskelligt en kontorrobot kan lave for dig.

Mange fordele ved at bruge RPA

40 % af danskernes arbejdstimer i administrationen kan erstattes af automatisering og kunstig intelligens. Undersøgelsen er lavet af McKinsey og Innovationsfonden, og den viser det store potentiale, der er i RPA. Fordelene ved at investere i RPA er også rigtig mange, men de vigtigste er:

  • Øget skalerbarhed - håndtering af øget eller skiftende aktivitetsniveau
  • Forbedret kundeoplevelse - hurtig levering og færre fejl
  • Forbedret produktivitet - der er mere tid til værdiskabende opgaver
  • Øget medarbejdertilfredshed - der er ingen, der behøver sidde med rutineopgaver
  • Højere effektivitet - en kontorrobot arbejder døgnet rundt, bliver aldrig syg og har ikke brug for ferie
  • Større fleksibilitet - det er let og hurtigt at tilpasse robotten til nye behov
  • Omkostningsreduktion – automatisering genererer tidsbesparelser og øget kvalitet
  • Standard procedure – overholdelse af procedure og detaljeret revison

RPA er relevant for de fleste virksomheder

RPA kan gøre underværker for de fleste virksomheder, og størrelsen på virksomheden har faktisk ikke det store at sige. Om du skal bruge RPA eller ej har noget at gøre med de arbejdsprocesser, du har. Vores erfaring er, at de fleste virksomheder med fordel kan automatisere og derved få mere tid til andre opgaver, der kan give vækst. Hvilke processer der er bedste egnet i din virksomhed kan bero på lidt videns indsamling og en simpel beregning, men vi tillader os altså at påstå at: Spørgsmålet er ikke om implementering af RPA er nødvendig, men derimod, hvornår og hvordan tiltaget skal sættes i gang.

Er du nysgerrig på, hvordan andre har brugt kontorrobotter? Læs casen om Online-Results her. Har du flere spørgsmål til, hvad en kontorrobot er, så er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe til os. Så svarer vi med glæde på alle de spørgsmål, du har.

Bliv klogere på, hvilke processer som vi ofte automatiserer hos andre virksomheder her eller læs vores blogindlæg om, hvilke processer som er egnede til RPA her.

Modtag vores gratis guide ”Skab en effektiv og skalérbar administration med RPA"

Hos Digital Process hjælper vi små og mellemstore virksomheder med at automatisere manuelle rutineopgaver med kontorrobotter – også kaldet Robotic Process Automation eller RPA.

Åbningstider

Mandag - Fredag08:00 - 16:00

Support

support@digitalprocess.dk